Type : Dokumentar
Længde : 28 minuter
Format : HDV
FIlmen er produceret med støtte fra Filmværkstedet, under Filminstitutet.
Instruktion og billede : Anne Sophie Bosc
Klipper : Maria Tjørnelunde
Klippekonsulent: Åsa Mossberg
Lydredigering og mix: Mikkel Munk Appel
Grafikker: Malik Thomas Spang Bruun
Online og colorgrading: Rikke Flensberg
Original musik: Kristian Selin Eidnes Andersen
Dette er små bider af det optagne materiale. Det er ikke klippet sammen. Man får en fornemmelse af filmen. Camille som person, billederne og stemningen.
Filmen følger Camille, en af de, efterhånden, sjældne kvinder der har oplevet det vilde og levende og usikre Paris fra omkring krigen. Det Paris som vi kender fra f.eks. Doisneaus og Ronis' sort-hvide fotografier.
Camille er en algerisk jødisk kvinde på 94 år, som bor i Marais-kvarteret. Hun skal flytte fra lejligheden, hvor hun har boet i 80 år. Den gamle bygning skal renoveres, og der bliver intet valg, trods hendes protester og hendes kamp imod beslutningen. Hendes bekymring viser sig at være knyttet til hendes fortid, hvor hun måtte flygte under krigen. Denne fortid dukker atter op i hendes sind og hun betror sig til os og fortæller os om nogle episoder fra dengang.
Det er også om et venskab der knytter sig mellem en gammel dame og en ung kvinde. Camille var min nabo og allerede fra starten blev jeg en nær ven eller et barnebarn, tilstede i hverdagen, og ikke den unge kvinde, der filmer Camille eller et kameras øje.
Filmen følger Camille gennem tykt og tyndt i et år, i en hverdag hvor hendes stærke karakter og skiftende sindstilstande fylder alt.
Eksempel på tidligere video : And then the other side, 2009. (DV, 9 min 20 sek.)
Med denne video vandt jeg "Prix de Paris" (http://www.enba-lyon.net/prix/09/pdp09.php?id=bosc#img).
And then the other side
The video I presented at the Prix de Paris has been filmed at a mans place, living in the harbour of Copenhagen. The first element that appaers in the video is some jazz from the 50´, a music that we will hear in the background througout the video. The camera is doing a panoramic movement from the inside to the exterior of the hut, where hudge ferries slowly pass by this fragile and strange place. We hear the dialogue between two persons. The video is a sort of indirect double portrait of the place and the person living there.
What interested me from the beginning was the transition between the interior of the small housing, private, intimate space, filled with things, and the ruff exterior, a
portuary and industrial environment. The result meets somehow the subjects of my former video- and Internetprojects that are about our geografic and social origins, and about deplacement and migration in Europe.