Informations et pitch sur le documentaire, ainsi que clips qui ne sont pas nécessairement des extraits de la dernière version du film.Stilistisk er billederne direkte og simple. For at komme så tæt på Camille som mulig måtte jeg arbejde alene. Dette er både en stor rigdom men resulterer engang imellem i mistede optagelse. Jeg kan nemlig sjældent kontrollere kameraet og lyden. Men det er klart den måde jeg filmer på og hvorved jeg fanger en del gyldne stunder. Jeg har meget filmet materiale af Camille i mange forskellige situationer. Hendes ansigt er utrolig ekspressivt og man fornemmer straks de gode og de dårlige dage. Camille synger også for mig indimellem. Og en af disse "100 år gamle sange", som Camille siger, vil jeg bruge i filmen. Jeg vil også forsøge at få en musiker til at lave et tema over sangen. I stedet for at finde arkivmateriale af det gamle jødiske Marais-kvarter som hun bor i, eller billeder af mennesker og steder hun plejede at besøge, har jeg valgt at hun viser mig sine personlige fotos mens hun taler om hvem der er på billederne, de får hende til at huske. Filmen er et portræt af denne kvinde. Det der først interesserede mig i dette projekt var Camilles historie, og fordi hun er jødisk og algerisk. Mødet med mennesker, der har oplevet flugt og krig får os til at tænke på de vanskelige beslutninger og valg, ville vi blive tvunget til selv at gøre, hvis vi levede de samme situationer. Det der derefter har styrket projektet er at opdage, at en dame på 94 år stadig kan have de samme bekymringer, tanker, glæder og sans for humor, som jeg kan have i dag, som 30-årig.
Informationer og pitch om dokumentarfilmen, samt klip der ikke nødvendigvis er klip fra den endelige film.